Fra foråret 2024 vil det være muligt at anskaffe sig en matsort induktionskogeplade, når Electrolux lancerer deres nye premium-overflade, SaphirMatt Scratch Resistant. SaphirMatt-glasset er fire gange mere ridsefast end glasset på en traditionel keramisk kogeplade, og så er det samtidig modstandsdygtigt over for fingeraftryk og pletter.[1] Det matsorte design vil være tilgængeligt som tilvalg på flere af Electrolux’ eksisterende og kommende induktionskogeplader.
Ifølge forbrugerundersøgelser fra Electrolux[2] er det en udbredt frustration blandt forbrugerne, at deres kogeplade hurtigt får grimme ridser. Et eksempel er, når krydderier sidder fast under gryder og pander, hvilket danner ridser, når de rykkes rundt på kogepladen under madlavning. Desuden påpeger flere forbrugere, at fingeraftryk og pletter let bliver synlige på den blanke glasoverflade, hvilket gør rengøringen mere tidskrævende.
Baseret på indsigter fra forbrugerundersøgelserne, lancerer Electrolux nu SaphirMatt – en helt ny premium-overflade til en række af deres induktionskogeplader. Det innovative SaphirMatt-glas er hele fire gange mere ridsefast end det traditionelle glas på en keramisk kogeplade, og så er det samtidig mere modstandsdygtigt over for fingeraftryk og pletter, hvilket gør rengøringen af kogepladen hurtig og nem. Den nye glasoverflade har en flot matsort finish, der reducerer kogepladens lysrefleksion med 80%.[3] Det skaber et minimalistisk og elegant udtryk, der passer perfekt ind i alle moderne køkkener.
“Mange forbrugere udtrykker frustration over en ridset kogeplade. Derfor er vi glade for endelig at kunne introducere dem til vores bud på en induktionskogeplade i et mat design, som vi tror vil glæde dem. SaphirMatt-glasset er lavet af et slidstærkt materiale, der sikrer, at kogepladen bevarer sin smukke overflade i længere tid. Dette gør den til både en funktionel og elegant løsning i ethvert køkken,” fortæller Rene Meng, Training Manager hos Electrolux.
Electrolux SaphirMatt har en vejledende udsalgspris fra 8.295 DKK, og er fra foråret 2024 tilgængelig hos køkkenforhandlere, som tilvalg på en række af Electrolux’ eksisterende og kommende induktionskogeplader, heriblandt den nye 800 SenseBoil & Fry induktionskogeplade.
Electrolux Group
Electrolux Group er en førende global hvidevarekoncern, der i mere end 100 år har arbejdet for at gøre livet lettere for millioner af mennesker. Electrolux Group udvikler kreative løsninger med fokus på at skabe nye smagsoplevelser, et sundere indeklima og skåne tøj, så det holder længere. Electrolux Group bestræber sig på at være i front for den bæredygtige udvikling i samfundet gennem innovative løsninger og drift. Koncernen udgøres af førende brands inden for husholdningsapparater, herunder Electrolux, AEG og Frigidaire, der har et samlet salg på knap 60 millioner husholdningsapparater årligt på tværs af 120 markeder. I 2022 havde Electrolux Group en omsætning på 135 milliarder SEK og 51.000 ansatte verden over. For yderligere information, besøg www.electroluxgroup.com.
[1] Baseret på eksterne tests, sammenlignet med Electrolux klassisk keramisk kogeplade uden særlig behandling eller coating.
[2] Electrolux/AEG gennemfører løbende forbrugerundersøgelser i Tyskland.
[3] Baseret på eksterne tests, sammenlignet med Electrolux klassisk keramisk kogeplade uden særlig behandling eller coating.

